Sommeraktiviteter på Himmelbjerget 2017

Børnefestival

Himmelhop er en børnefestival, som startede for over ti år siden med aktiviteter for børn hver tirsdag i juli. I dag har den udviklet sig til at dække næsten alle dagene i skolernes sommerferie med forskellige aktiviteter som snitteværksted, spil og leg, ridning på islandske heste og mad over bål (se programmet). Himmelhop er nu heller ikke længere kun for børn. De fire torsdage i juli byder vi velkommen til Max og hans band - her spiller de for til fællessang under åben himmel. Alle kan synge med.