Mindesmærker
Blicher-stenen
Blicher-stenen
Naturstenen, med St. St. Blichers symbol, hedelærken, siddende på toppen, blev rejst 11. oktober 1882 på Blichers 100-års fødselsdag. Indskriften lyder:
1839 stævnede St. St. Blicher her første Gang til dansk Folkemøde
Tscherning-stenen
Tscherning-stenen
A. F. Tscherning (1795-1874), officer og formand for Bondevennerne, havde stor sympati for bondestandens ligestilling med andre grupper i samfundet. Han var ligesom Blicher tilhænger af den almene værnepligt. Indskriften lyder:
Anton Frederik Tscherning. Det store menige Folks Talsmand – den politiske Ligheds Forsvarer indtil sin Død. Menigmand fra hele Landet reiste denne Steen.
H.C. Andersens Bænk
H.C. Andersens Bænk
På Himmelbjerget findes i dag en H. C. Andersens Bænk. Ved bænken står en sten med de to første linjer af sangen ”I Danmark er jeg født”, skrevet af H. C. Andersen i 1850:
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden gaar.
H.C. Andersen (1805-1875) rejste meget i både udlandet og i Danmark, hvor han ofte indlogerede sig privat. Fem gange i perioden 1850-1859 besøgte H. C. Andersen familien Drewsen på Silkeborg Papirfabrik.
I H. C. Andersens dagbøger beretter han om flere ture i omegnen af Silkeborg – bl.a. til Åsen og Himmelbjerget.
Torsdag den 30. maj 1850 skriver han: Kjørt med Drevsen ud til Aasen … paa det yderste Punkt valgte jeg min Plads, her seer ganske skottsk ud; med Udsigt over Gudenaa; heelt op under Himmelbjerg og ned til Silkeborg, jeg skulde opkalde et Sted efter mig og bad jeg om Høiden her, der stod en Bænk, maatte kaldes »Andersens Høiland”.
På turene med Drewsen fandt H. C. Andersen inspiration til fortællingen om ”Ib og lille Christine” fra 1855. Fortællingen handler om træskomagerens søn Ib fra området ved Åsen, som møder pramdragerens datter Christine fra Sejs Hede.
Vilhelm Beck-stenen
Vilhelm Beck-stenen
Vilhelm Beck (1829-1901) var formand for Indre Mission 1881-1901. Beck var ofte hovedtaler ved Indre Missions stævner på Himmelbjerget. Stenen blev afsløret i 1929. Indskriften lyder:
Vilhelm Beck * 30/12 1829 + 30/9 1901. Af Guds Naade er jeg det, jeg er, og Hans Naade har ikke været forgæves. I. Kor. 15.-10.
Leopold Budde-stenen
Leopold Budde-stenen
Leopold Budde (1836-1902) grundlagde børnehjemmet Himmelbjerggården i 1897. Han var en moderne pædagog, som mente, at børn ikke opdrages ved tugt men ved kærlighed. Budde var desuden skønlitterær forfatter. Stenen er skabt af billedhugger Rasmus Bøgebjerg og rejst i 1905. Indskriften lyder:
Børnevennen L. Budde, * Holbæk 15. april 1836, + Himmelbjerggården 24. aug. 1902. Reist af Venner.
Kvindeegen
Kvindeegen
Egen blev plantet ved et stort grundlovsmøde d. 6. juni 1915, dagen efter vedtagelsen af den nye Grundlov af 5. juni 1915, som gav valgret til kvinder og tyende.
Kvindestenen eller Dronningestenen
Kvindestenen eller Dronningestenen
Kvindestenen til minde om kvindernes valgret i 1915 blev skabt af billedhugger Elias Ølsgaard og afsløret i 1921. På den store sten er udhugget en figur, som skal symbolisere en dansk kvinde. Desuden er tre danske dronningers navne udhugget i stenens sokkel, nemlig: Margrethe 1., Dagmar og Thyra. Indskriften lyder:
Som Nutidskvinde – så Fremtidsslægt – Grundloven af 1915 gav danske Kvinder politisk Stemmeret.
Talerstolen
Talerstolen
I 1925 opsattes Anton Rosens talerstol med indskårne portrætter af de ni mænd, der havde haft størst betydning for Himmelbjergmøderne. Navne på en række kendte talere er senere skåret i talerstolen, og de mange navne vidner om stedets betydning for dansk kulturliv og demokrati.
Adskillige danske statsministre har talt på Himmelbjerget, blandt andre I.C. Christensen (1925), Thorvald Stauning (1936), Th. Madsen-Mygdal (1938), Knud Kristensen (1947). Erik Eriksen (1951), Poul Hartling (1975), Poul Schlüter (1989) og Poul Nyrup Rasmussen (2001). Dertil kommer de to nordiske statsministre Tage Erlander fra Sverige (1947) og Einar Gerhardsen fra Norge (1948).
Også en række forfattere og andre personligheder har samlet folk på bjerget, blandt andre Steen Steensen Blicher (1839-1844), Bjørnstjerne Bjørnson, norsk digter (1892), Jutta Bojsen-Møller, kvindesagsforkæmper (1915), Jeppe Aakjær (1924) og Johan Skjoldborg (1925).
Skulpturen Ånd og Bogstav
Skulpturen Ånd og Bogstav
I anledning af Grundlovens 150 års dag i 1999 fremstillede billedhugger Jørn Rønnau et kunstværk af eg- og elmetræ: Et ordhus og et hjerte, som symbol på Grundloven, fællesskabet og kærligheden.
Se filmen om Mindesmærkerne og aktiviteterne på Himmelbjerget