Hero Image
6,4º

Ikke kun et udsigtstårn

Ikke kun et udsigtstårn

De fleste tænker nok på Himmelbjergtårnet som et udsigtstårn, men det er ikke hele historien. Faktisk har tårnet baggrund i de dramatiske politiske kampe i Danmark i 1860’erne.

Efter nederlaget i 1864 ændrede man den danske forfatning, og Rigsdagen vedtog i 1866 at indskrænke valgretten til Landstinget, så der var sikret et konservativt flertal. Derved fik man reelt et godsejerstyre i Danmark.

Det fik mange mennesker over hele landet til at protestere. Også på grundlovsmøderne på Himmelbjerget blev der protesteret.

Ved mødet i 1867 foreslog Michael Drewsen, at man på Himmelbjerget skulle rejse et mindesmærke for Kong Frederik 7., som havde givet folket Grundloven i 1849. På den måde kunne man også vise sin utilfredshed med den nye Grundlov af 1866.

Opførelsen af tårnet

Opførelsen af tårnet

Drewsens forslag førte til dannelsen af en Tårnkomite, som skulle samle penge ind til at opføre Himmelbjergtårnet. Efter syv års indsamling var pengene i hus, og arbejdet med at opføre det 25 meter høje tårn kunne begynde.

Tårnet, tegnet af Københavns senere stadsarkitekt L.P. Fenger, blev indviet i 1875. Frisen på tårnet har indskriften: Til Minde om Kongen – Frederik den SyvendeDet danske Folks Ven – Grundlovens Giver.

Udsmykningen med kongens portræt og mindekranse af billedhugger F.E. Ring blev afsløret ved grundlovsfesten i 1891. Siden da er intet ændret ved det fine gamle tårn.

Tårnkomiteen er stadig ansvarlig for vedligeholdelsen af tårnet og dets omgivelser, og Komiteen har sikret publikums adgang til de naturskønne områder ved at opkøbe arealer omkring tårnet.

Mindesmærker

Mindesmærkerne på Himmelbjerget vidner om, at vi er på et historisk sted. Tårnet til minde om Frederik 7. og Grundloven af 1849 er naturligvis det største mindesmærke. Men rundt om på bjerget findes en række andre mindesmærker for personer og begivenheder, der har præget såvel bjergets som Danmarks historie.

Læs mere om Himmelbjergets mindesmærker
Aktivitet

Himmelhop med leg, musik, teater og kunst på plakaten

Læs mere
Aktivitet

Grundlovsmøde 5. juni

Læs mere

Smukke vandre- og cykelruter

Der er mange muligheder for at komme rundt i området omkring Himmelbjerget både til fods og på cykel. Man kan f.eks. følge den 40 km lange Himmelbjergrute rundt om Himmelbjergsøerne med udgangspunkt på Himmelbjerget. Men der er mange andre afmærkede ruter i det smukke landskab i Søhøjlandet.

Se alle ruter her