Historie

Historien om Himmelbjerget

Trods det, at Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets overflade, får man hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er en "falsk" bakke. Da istiden var forbi, gravede de enorme smeltevandsmasser sig ned i jordlagene og dannede de tunneldale, hvis skrå sider danner den "falske" bakke – i modsætning til den "ægte" bakke, som er jævnt afrundet til alle sider. I tunneldalen, som skabtes af smeltevandet, findes den smukke Julsø, over hvis overflade Himmelbjerget rejser sig.
 
Det skyldtes først og fremmest digterpræsten St. St. Blicher, at Himmelbjerget blev kendt. Man fortæller, at nogle studenter en sommerdag i 1838 på en fodtur kom op på bjerget og blev så begejstrede over naturskønheden, der mødte dem, at de skrev til Blicher og foreslog ham at lave et folkemøde på Himmelbjerget. Blicher gik med begejstring med på ideen og samlede ved sine folkemøder, hvoraf det første blev holdt l. august 1839, tusinder af mennesker.
 

Blicher glemte dog i sin begejstring af spørge ejeren af Himmelbjerget, gårdejer P. Nielsen, Himmelbjerggården, om tilladelse til at afholde folkemødet, og det tog P. Nielsen ham meget ilde op, og der udviklede sig en veritabel læserbrevskrig mellem de to. I sommeren 1840 gæstede Christian d. 8. Jylland, og da han hørte om "fejden", greb han ind og løste spørgsmålet ved at købe Himmelbjerget af P. Nielsen. Således kunne enhver frit færds der, og endelig i 1871 fik staten skøde på bjerget på – som det hed – til "fuldkommen ejendom".