Historien om Himmelbjerget

På toppen af bjerget – 147 meter over havet – er du hævet 125 meter over Julsø. Det giver dig en fantastisk udsigt over søer og skove i Søhøjlandet.

Himmelbjerget er i den nordiske mytologi det højeste bjerg i gudernes verden, Asgård. Guden Heimdal bor på Himmelbjerget og sidder for enden af regnbuen Bifrost og vogter over, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård.

Himmelbjerget blev frem til midten af 1800-tallet opfattet som Danmarks højeste punkt. Bjerget er også imponerende efter danske forhold og får tilføjet bjergstemning af den stejle bakke ned mod Julsø.

En højdemåling i midten af 1800-tallet afslørede dog, at Himmelbjerget overgås af flere danske toppe – bl.a. Ejer Bjerge med Ejer Bavnehøj, Møllehøj og Yding Skovhøj, som alle er næsten 25 meter højere end Himmelbjerget.

Selve navnet Himmelbjerget optræder på skrift allerede i begyndelsen af 1700-tallet. Her blev der afholdt en dramatisk ulvejagt på bjerget, som i efterfølgende retsdokumenter blev benævnt Himmelbjerrig Kol.

I dag er det Naturstyrelsen og Tårnkomiteen (Komitéen til bevarelse af mindesmærker på Himmelbjerget), som i fællesskab ejer og driver arealerne. Men gennem historien har Himmelbjerget haft forskellige ejere.

Skovene omkring Himmelbjerget hørte i middelalderen til det katolske Øm Kloster, som op til reformationen i 1536 var Søhøjlandets største jordbesidder. Skovene forsynede klostrene med træ til byggeri og brændsel.

Ved reformationen blev klostergodset overtaget af Christian 3. (konge 1534-1559), og Søhøjlandet blev kongens private jagtområde.
Frederik 2. (konge 1559-1588) samlede administrationen af krongodset. Han ombyggede den gamle kongeborg i Skanderborg til et prægtigt renæssanceslot.

For at skaffe vinduesglas igangsatte kongen en glasproduktion vest for Himmelbjerget, hvor der var både brændsel og kvartssand. Omkring “glarboderne” opstod rydninger, der endnu ligger som markområder spredt i skoven.

I slutningen af 1700-tallet blev krongodset solgt, og gårde og husmandssteder fik efterhånden selveje.

Da digterpræsten Steen Steensen Blicher (1782-1848) afholdt det første folkemøde på Himmelbjerget i 1839, var toppen ejet af husmand Peder Nielsen på Himmelbjerggården. Da Peder Nielsen i 1840 nægtede Blicher adgang til bjerget, blev det købt af Christian 8. (konge 1839-1848) til det danske folk.